23948sdkhjf

Konference sætter spot på fødevaresvindel

Masser af indlæg og paneldebat i København

Fødevarevirksomheder, som gerne vil beskytte sig mod fødevaresvindel, har gode muligheder for at blive klogere i København i dagene 8. og 9. marts.

På en konference med navnet Food Fraud vil en stribe eksperter præsentere de seneste fremskridt og fortælle om, hvordan man kan afsløre og forhindre svindel med fødevarer.

- I årevis har eksperter slået alarm om fejlmærkning og svindel med fødevarer, og det er nu blevet hverdag at benytte for eksempel kemiske spektroskopiske metoder til at afgøre, hvorvidt fødevarerne nu også er det, de giver sig ud for at være. Ret groft kan man sige, at enhver transaktion i forsyningskæden giver nye muligheder for at svindle, konstaterer Insight Events, der arrangerer konferencen i samarbejde med laboratorievirksomheden Eurofins.

I løbet af de to dage bliver der indlæg frablandt andre industrien, dagligvarebutikker og Fødevarestyrelsens rejsehold, og der bliver også en paneldebat, hvor forskellige aspekter af fødevaresvindel bliver diskuteret.

En lang række virksomheder og organisationer har allerede tilmeldt sig, og de fleste af dem kommer med mere end én repræsentant, oplyser Louise Starklint fra Insight Events.

Læs mere om konfereencen og om tilmelding her: Food Fraud

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063