Beijer Electronics og Alfa Laval indgår global aftale
Beijer Electronics har tegnet en langsigtet aftale vedrørende levering af operatørpaneler til Alfa Laval. Sammen vil virksomhederne udarbejde en standardløsning til procesudstyr, som Alfa Laval i dag sælger over hele verden.
- Alfa Laval bliver en ny og vigtig kunde for os og vi er stolte over, at de har valgt os som hovedleverandør af operatørpaneler. Vi lægger mange ressourcer i at udvikle konkurrencedygtige løsninger til vore OEM-kunder og styrken ligger i vores spidskompetencer, fleksibilitet og høje serviceniveau.
Alfa Laval er en global leverandør med virksomhed i over 100 lande. Alfa Laval leverer specialprodukter og procestekniske løsninger baserede på nøgleteknologierne varmeoverførsel, separering og væskehåndtering.
Beijer Electronics vil sammen med Alfa Laval udvikle løsninger til procesudstyr rundt om i verden. Projektet er påbegyndt med levering af de første operatørpaneler tilpasset Alfa Lavals design og funktionalitet.
Kilde: Beijer Electronics A/S