23948sdkhjf

Gratis eksperthjælp om palmeolie, soja og oksekød

Fødevarevirksomheder får "en unik mulighed"

Miiljøorganisationen NEPCon, som er ekspert i lovlig og bæredygtig skovdrift, tilbyder nu tre virksomheder gratis eksperthjælp til at opnå ansvarlig import af soja, kvæg og palmeolie.

Det sker som led i et projekt, NEPCon gennem længere tid har arbejdet på sammen med den globale ingrediensvirksomhed DuPont Nutrition & Health og den nordjyske kødimportør Carmo Food.

De tre virksomheder, projektet er på udkig efter, skal hver især tilhøre en af disse kategorier:

- Virksomheder med palmeolie fra Indonesien, Malaysia eller Ghana i deres produkter.
- Virksomheder med soja fra Brasilien, Argentina, Paraguay, Bolivia eller Kina i deres produkter.
- Virksomheder, der forhandler oksekødsprodukter fra Argentina eller Brasilien.

- Unik mulighed
- Vi har en unik mulighed for at tilbyde danske virksomheder et forløb på fire-seks måneder, hvor vores eksperter uden beregning kan analysere et udvalgt scope af leverandørkæden for risici og producere en konkret handlingsplan, der kan minimere risiciene. Det er en spændende chance for at styrke sin nuværende CSR sourcing policy eller skabe en helt ny ansvarlig sourcing policy, siger projektleder Alexandra Banks fra NEPCon i en pressemeddelelse.

20 nationale risikovurderinger fra nogle af verdens største producentlande af palmeolie, soja og oksekød ligger nu klar til danske virksomheder som en del af projektet.

Risikovurderingerne leverer ny og omfattende data, der kan minimere sociale og miljømæssige risici lige dér, hvor tingene produceres. Når det handler om palmeolie, soja og oksekød er det ofte midt i nogle af verdens mest følsomme naturområder.

Hos Carmo Food er man allerede i gang med at undersøge risikovurderingernes potentiale.

- Vi kom med i projektet om bæredygtigt oksekød fra Brasilien og Argentina sidste år, og det har fra starten været et meget lærerigt samarbejde. Ved hjælp af NEPCons store ekspertise har vi blandt andet fået fastlagt indkøbspolitikker inden for vores CSR-strategi.

- Det betyder konkret, at vi nu har definerede krav til vores sydamerikanske leverandører, så vi er sikre på at få leveret oksekød, som ikke kommer fra regnskovstruede områder, fortæller Carmo Foods indkøbsdirektør, Jeppe Jakobsen.

Læs mere her: NEPCon

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08