23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen lukker ulovlig gårdbutik

Rottefund fører til advarsel mod æg, frugt og grønt

Fødevarestyrelsens rejsehold lukkede torsdag en ikke-registreret og dermed ulovlig gårdbutik på Grenaavej 102 i grenaa. Det skete efter et tip fra Grenaa Kommune, der havde konstateret rotter på ejendommen.

Omfattende rotteangreb i gårdbutikkens hønseri og mangelfuld skadedyrssikring af både hønseri og butiksområde betyder, at fødevarerne kan være uegnet til konsum. Rotter er ofte bærere af den alvorlige Weils syge, der spredes med rotternes urin og kan være dødelig, advarer Fødevarestyrelsen.

Virksomheden har på grund af den manglende registrering ikke været underlagt Fødevarestyrelsens kontrol. Virksomheden har heller ikke sporbarhed på sine varer.

Fødevarestyrelsen opfordrer derfor forbrugere og virksomheder, der har købt fødevarer fra ejendommen, til at kassere dem eller levere dem tilbage til adressen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078