23948sdkhjf

Carlsberg og Royal Unibrew anklaget for karteldannelse

Grønlands største bryggeri mener, at priserne bliver aftalt

Carlsberg og Royal Unibrew bliver nu anklaget for ulovligt at sætte konkurrencen ud af kraft i Grønland, hvor de to bryggerier driver øl- og sodavandsselskabet Grønlandskonsortiet. Det skriver Børsen.

Påstanden om karteldannelse kommer fra direktøren for Grønlands største bryggeri, Godthåb Bryghus, som har indbragt sagen for den grønlandske konkurrencestyrelse.

- Det fremgår af selve vedtægterne, at Carlsberg og Royal Unibrew har aftalt grundlaget for salg, markedsføring og sågar rammer for fællesvurderingen af, hvordan man kan styre konkurrerende virksomheders produkter på markedet i Grønland, siger direktøren, Nicolai Nissen, til Børsen

Han peger ikke mindst på, at listepriserne på Carlsbergs og Royal Unibrews øl er identiske i Grønland.

Hos Royal Unibrew afviser finansdirektør Lars Jensen over for Børsen, at der skulle være urent trav. Han nævner, at Grønlandskonsortiet udelukkende leverer administrative ydelser, mens salget af øl bliver håndteret af Nuuk Imeq, et aftapningsselskab ejet af Carlsberg, Royal Unibrew og Nuuk Kommune.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094