Fødevareemballagen er alligevel ikke så slem
I mange år har fødevareemballage fået skylden for at være en af miljøets største syndere, men en fremtid uden emballage ser ikke ud til at være realistisk.
Plastik og pap er nemlig med til at forlænge levetiden på vores fødevarer, hvilket har endnu større betydning for miljøet.
Det skriver Samvirke på baggrund af nye beregninger fra DTU.
Beregningerne viser, at knap 70 procent af den samlede klimabelastning foregår ved produktionen af fødevarerne. Derfor er emballagen vigtig, fordi den forlænger de fleste fødevarers levetid og således medfører, at vi smider mindre mængder ud.
- Emballage har ikke nogen praktisk betydning, når man udregner den samlede miljøbelastning ved vores madvarer. Den største belastning af miljøet sker i produktionsfasen, og kan man forebygge madspild, har det potentielt store samfundsmæssige gevinster - både miljømæssigt og samfundsøkonomisk, siger professor på DTU Environment Thomas Fruergaard Astrup til Samvirke.
Især frugt og grønt
Det er særligt ved frugt og grønt, at emballagen er vigtig.
Et salathoved kan eksempelvis holde sig i knap en uge, hvis det bliver pakket ind i en et tyndt lag folie. Bliver det til gengæld ikke pakket ind, går der kun et døgn, før salaten er slatten.
Samme eksempel gør sig også gældende for bananer. Her kan Coop fortælle, at bananer, der er pakket korrekt ind, kan holde sig i op til fire uger og derfor er mere attraktive end bananer uden emballage, som i højere grad er i risikozonen for at blive kasseret i butikken.
Ser man på sagen ud fra et kemisk synspunkt, er visse emballagetyper bedre end andre - især når vi taler om fødevarer.
Det fortæller Stine Müller, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Eksempelvis kan visse typer af emballage, som er lavet af pap og papir, være overfladebehandlet med fluorstoffer. Det kan i værste tilfælde være problematisk for miljøet og sundheden.
Også dåser kan være "coatet" med et stof, der hedder bisphenol A, som er et hormonforstyrrende stof.
At disse stoffer kan findes i pap, papir og metal, giver Stine Müller følgende forklaring på:
- For al fødevareemballage gælder en overordnet rammelovgivning om, at emballagen ikke må afgive stoffer i mængder, som er sundhedsfarlige for mennesker.
- Men for en række emballagetyper, for eksempel pap og papir og coating i dåser er der ingen specifikke retningslinjer for, hvilke stoffer der må eller ikke må være i disse emballager. Og det er et problem ved disse typer af emballager, siger hun til Ritzau Fokus.
Det problem findes til gengæld ikke ved plastik, og derfor er plastik det mest velegnede materiale at benytte som emballage.
- Lige præcis plastik er faktisk en af de emballagetyper, hvor der er specifik lovgivning for, hvilke stoffer der må være i. På den måde er plastik ret reguleret og derfor også et materiale, der typisk ikke er de store problemer med, siger Stine Müller.
Hun slår derfor fast, at plastik er det bedste at pakke fødevarer ind i, hvis man ser på det ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.
/ritzau/FOKUS
