23948sdkhjf

Mejeri politianmeldt for syreudslip

Miljøcenter Århus anklager Nørager Mejeri for selv at være ansvalig for syreudslippet den 9. januar i år. Nu er Nordjyllands Politi på sagen.
Ved uheldet den 9. januar slap godt 1.800 liter syre ud i et tilstødende vandløb og alt liv de næste syv kilometer blev næsten udryddet. Da Nørager Mejer opbevarede syren udendørs, mener Miljøcenter Århus nu, at der er grundlag for at rejse tiltale. Derfor er sagen nu overdraget til Nordjyllands Politi, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Direktøren for Nørager Mejeri, Niels Malling Laursen, er ikke enig i miljøcentrets vurdering. Ifølge hans forkalring er årsagen til uheldet, at mejeriet den pågældende dag netop havde fået leveret to kar med syre i godkendt transportemballage af en lastbil,da et andet ukendt køretøj påkørte syren. Mejeriet havde ikke på det angivne tidspunkt haft tid til at flytte syren indendørs.

Kilde: Nordjyske Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081