Koldt kildevand som BiB - nemmere, renere og billigere
Company Products introducerer på Tema '09 kildevand under navnet BIGbox. Det er kildevand som Bag-in-Box, der er et attraktivt alternativ til de eksisterende kildevandsløsninger. I øjeblikket er man ved at etablere et net af distributører.
Kildevand som BIGbox
Kildevand som BIGbox vil fra det sene forår kunne leveres som mindre løsninger på 10 og 15 liter, der bare kan anbringes i et køleskab. Men de passer også ind i en cooler, der kan stå i virksomheder, undervisningsinstitutioner, kantiner, hospitaler eller hoteller. Den vil kunne passe ind de fleste steder.
- Fordelene er mange, så vi har store forventninger til kildevand som BIGbox, fortæller Klaus Brink, Company Products A/S.
- Fra en start vil vi gennem et net af distributører levere kildevand til virksomheder og andre slutbrugere, mens vi hen ad vejen vil udvide med andre former for softdrinks, baseret på kildevand, mælkeprodukter, juice og saft - som fx kildevand med en fin smag af økologisk granatæble, uddyber han.
Fordele for brugerne
BIGbox er en langt enklere og billigere løsning end eksisterende kildevandsløsninger: En drikkevandscooler med BIGbox kræver ikke vandtilkobling, lange service- og leasingaftaler eller uddannet personale til at skifte vandbeholderne; beholderen er mindre end de kendte dunke og derfor lettere at skifte; og så er der ikke pant på BIGbox. Endelig er BIGbox nem at holde ren.
Klaus Brink forestiller sig, at private oftest vil vælge en box, der kan stå i et hjørne af køleskabet, mens virksomheder vil vælge en BIGbox-cooler med større kapacitet. Samt kildevand med den smag ansatte og gæster måtte ønske.
Fordele for distributørerne
Company Products er i øjeblikket ved at lave aftaler med de første distributører, der vil tage kildevand som BIGbox ind i deres sortiment.
- BIGbox i coolere er et godt alternativ til de store drikkevandsautomater og endda nemt at distribuere. Så vi forestiller os, at virksomhedernes leverandører af for eksempel kontorudstyr, catering, kaffe, frugt, slik eller blomster vil vælge at tage BIGbox-kildevand med i deres sortiment, fortæller Klaus Brink og fortsætter:
Kilde: Tema 2009 / Company products