23948sdkhjf

Nyt center for hakket oksekød

Danish Crowns afdeling i Skjern er netop nu ved at udvide kapaciteten på produktion af hakkekød.
I løbet af de næste 14 dage vil en helt ny hakkekødslinje med mixer og hakker blive taget brug, og det vil øge den normale produktionskapacitet fra 150 til 220 tons om ugen. Samtidig vil der blive investeret i et nyt pakkeanlæg, så der kan varieres mellem pakkeform og pakkestørrelser for at imødekomme kundernes krav og ønsker.

- Med den aktuelle investering forbereder vi os på fremtiden, hvor forventningerne til mængden af hakket oksekød stiger og vi samtidig indfører ny teknologi, for at sikre præcis fedtbestemmelse og nedkøling af det hakkede kød til fremtidens krav, siger salgsdirektør Finn Klostermann fra Danish Crowns Oksekødsdivision.

Afdelingen i Skjern har udviklet sig til Danish Crowns centrum for hakket oksekød og håndterer bakkerne fra 180 gram til flere kilo i op mod ti varianter med forskelligt fedtindhold – og både økologisk og konventionelt.

- I de første uger af det nye år oplevede vi en meget stor efterspørgsel på hakket oksekød, og vi ramte ved flere lejligheder vores produktionsloft. Derfor er det med stor tilfredshed, at vi nu kan se frem til en produktionsforøgelse, der matcher vores forventninger til fremtiden, siger Finn Klostermann.

Kilde: Danish Crown

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085