23948sdkhjf

Mindre salmonella i udenlandsk kød

Resultaterne fra 2008 viser, at den danske indsats om krav til renere udenlandsk svinekød er slået igennem. For hvor der ses et lille fald i salmonellaforekomsten i det udenlandske kød, så viser resultaterne for det danske svinekød i 2008 ikke et tilsvarende fald. Faktisk er der nu mindre salmonella i det udenlandske svinekød.
Fødevarestyrelsen har siden slutningen af 2006 haft en omfattende kontrol med dansk og importeret kød – den såkaldte case-by-case kontrol. Resultaterne af denne kontrol offentliggøres løbende på fødevarestyrelsens hjemmeside – de seneste resultater fra december 2008 er offentliggjort 20. februar 2009.

Fødevarestyrelsen udgiver hvert år en samlet rapport
Desuden udgiver Fødevarestyrelsen hvert år en samlet rapport over det foregående års resultater. På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes en rapport over case-by-case kontrollen i 2007.

Det er også de tal, der bliver refereret til på Fødevarestyrelsens hjemmeside den 9. september 2008. Fødevarestyrelsen er på vej med den årlige rapport over resultaterne fra kontrollen i 2008. Den indeholder bl.a. de samlede tal for salmonella i svin fra dansk og udenlandsk svinekød i 2008. Så snart denne rapport er færdig, bliver den også offentliggjort bl.a. på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Dansk indsats er slået igennem
Der er sket et fald i salmonellainficeret kød fra udlandet, og en del af forklaringen kan være, at case-by-case kontrollen har fået importører af udenlandsk kød til at stilles skærpede krav til deres leverandører. Det har betydet, at der ikke er sendt så mange inficerede partier svinekød til Danmark som tidligere.

Formålet med case-by-case kontrollen er både at fjerne partier af fersk kød på markedet, som kan være sundhedsskadelig for forbrugerne og at påvirke importørernes valg af leverandører af kød.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at salmonellaindholdet ikke falder tilsvarende i det danske kød, men samlet set er der tale om mindre salmonella til de danske forbrugere.

Indsatsen fortsætter
Indsatsen for at få mindre salmonella i det danske svinekød fortsætter, og der er en ny handlingsplan mod salmonella i svineproduktionen på vej. Derudover skal hele den danske salmonellaindsats underkastes et kritisk eftersyn for at se, om de hidtidige strategier fortsat er de rigtige eller om de kan suppleres med nye initiativer.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.887