Skattepakke truer Dragsbæk og Polar Is
Regeringens planer om en ny fedt-afgift truer landets margarine- og isproducenter. Industrien efterspørger en overgangsløsning.
- Industrien har før vendt et problem til en enorm konkurrencefordel – derfor beder man om en overgangsløsning, skriver Thisted-virksomheden i en pressemeddelelse.
Fordobling af prisen
Hvis Folketinget vedtager den historisk høje afgift vil forbrugerne opleve en fordobling i pris, når de skal købe en historisk høj afgift på 20 kr. pr. kilo.
Dragsbæk Margarine fra Thisted er den største spiller på det danske marked og omsætter her for 350 mio. kr. og 230 mio. kr. til eksport. Hvis afgiften indføres, vil det medføre en årlig afgift på ca. 270 mio. kr. alene til Dragsbæk. Hele den danske margarineindustri omsætter for ca. det dobbelte på årsplan og beskæftiger ca. 200 medarbejdere.
Opfordring fra industrien
Adm. direktør Morgens Nielsen, Dragsbæk Margarine, kommer med en opfordring til politikerne:
- Vi opfordrer politikerne til at tænke sig grundigt om og tage mod vores forslag om at give margarineindustrien en overgangsperiode på 5 år til at nedbringe mængden af mættet fedt yderligere i produkterne. Vi kan vende et problem til en meget stor konkurrencefordel, som er til gavn for folkesundheden, arbejdspladser og samfundsøkonomien, siger Mogens Nielsen.
Også isproducenten Polar Is melder ud, at en forhøjet fedt-afgift vil få afgørende konsekvenser for virksomhedens fremtid.
Kilde: Dragsbæk Margarine / TV Midt-Vest