23948sdkhjf

International fødevaremesse slår dørene op

I dag lyder startskuddet til den internationale fødevare-messe Anuga Foodtec i Køln. Knap 40 danske virksomheder er repræsenteret.
Sidste gang messen løb af stabelen var der 1.172 udstillere fra 38 lande og 39.000 besøgende lagde vejen forbi messen. I år ventes det at nå samme niveau, lyder det fra messearrangørne Koelnmesse GmbH og DLG, Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft.

Danske repræsentanter på messen er bl.a. Bilwinco, Cabinplant, Foss, KJ Industries og Marel Food Systems.

Vægtproducenten Bilwinco præsenterer på messen et nyt koncept, hvor vareproducenterne kan automatisere ved at lease vejeudstyr i stedet for at skulle foretage en større investering i nyt udstyr.

KJ Industries fremhæver på messen sit nye omfattende Yield Boost Concept, som et af svarene på øjeblikkelig og vedvarende produktivitets- og udbytteforøgelse.

– Det er et værktøj, der finder og udpeger de mest profitable måder til forbedring af produktionen, og konceptet er baseret på det princip, at kunden er garanteret fortjeneste fra forbedringerne - lige fra første dag, lyder det fra KJ Industries.

Messen løber til og med på fredag den 13. Marts og har dagligt åben mellem kl. 9 og 18.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078