23948sdkhjf

Højteknologiske konditorier indviet med manér

Mette Blomsterberg klippede den røde snor på konditorskolen i Ringsted

Bagedronningen Mette Blomsterberg var med til at klippe den røde snor, da Danmarks Konditorskole ZBC i Roskilde indviede sin splinternye tilbygning med blandt andet tre nye konditorier.


Der var stuvende fuldt i de store konditorier, da det på behørig vis blev fejret med prominente gæster, champagne og elever og konditorlandshold, der tryllede med alverdens kage- og islækkerier.

Og den tv-kendte konditormester Mette Blomsterberg er begejstret:

- Det er en manifesterende vigtig dag for dansk konditorfag. Jeg har selv gået på ZBC for mange år siden, og dét at kunne konstatere, at de elever, jeg har i mit konditori, skal være en del af de her helt up-to-date konditorier er fuldstændigt sindssygt. ZBC er gået all-in, konstaterer hun.

- Verdens mest moderne køkkener
Uddannelsesdirektør på ZBC Glenny Hansen er ikke i tvivl om, at konditorskolen nu er fremtidssikret.

- Vi havde en meget stor ambition om at skabe verdens mest moderne køkkener til undervisningsbrug. Det var vigtigt for os at skabe et transparent byggeri, hvor håndværket er i fokus, så vi kan vise alt det frem, eleverne kan.

- Det var også vigtigt for os, at rummene er digitale. Vi har derfor skabt tre højteknologiske konditorier, hvor der er kameraer og skærme, så eleverne kan være i kontakt med omverdenen, optage, livestreame og hive eksperter direkte ind på skærmene. Derudover ligger der en digitalisering i alt det, rummene kan; de kan for eksempel styres på temperaturer, lysniveau og fugtighed, siger uddannelsesdirektøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078