23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen ser på weekendbuffeter og skadedyr

Også en lang række andre kontrolkampagner er nu planlagt

Fødevarestyrelsen har offentliggjort sine kontrolplaner for de kommende måneder, og som altid kommer kontrollanterne vidt omkring.

Styrelsen udvælger hvert år en række områder, som bliver genstand for en særlig kontrolindsats, og i år handler det blandt andet om, hvordan køkkener og kantiner håndterer deres buffeter i weekender. Det bliver der set nærmere på i perioden fra marts til august.

Også skadedyrssikring i fødevarevirksomheder er med på 2017-planen. På det område er kontrollanterne klar med en særlig indsats i september, oktober og november.

Her er det fulde overblik over de planlagte kontrolbesøg, der som altid typisk sker uanmeldt:

Marts-maj: Kontrol af kosttilskud til spædbørn og gravide
Marts-august: Håndtering af buffet i weekender
April-september: Sporbarhedskampagne
Maj-juli: Levering fra detail til detail af animalske fødevarer
Maj-august :Oplysning om allergener
August-oktober: Varmebehandling af fødevarer
September-oktober: Styring af listeria i fiskevirksomheder
September-november: Skadedyrssikring i fødevarevirksomheder
November-december: Håndtering af østersøfisk – dioxin
November-december: Egenkontrol med fokus på pesticidrester

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093