Læsø Fiskeindustri står stærkt på eksport
Trods store fald i hummerpriserne er Læsø Fiskeindustri kommet ud med et 2008-resultat, der er på niveau med 2007.
- Både etableringen af datterselskabet i Skotland og overtagelsen af Marius Røntved i Skagen har medvirket til at give Læsø Fiskeindustri den nødvendige styrke, kapacitet og volumen til at klare de aktuelle udfordringer, siger bestyrelsesformand Gregers Jacobsen til Nordjyske Stiftstidende.
Koncernen havde samlet set i 2008 en omsætning på 355 millioner kroner mod 377 millioner kroner i 2007, især påvirket af de faldende salgspriser på jomfruhummere. Moderselskabet i Danmark kom ud af året med et resultat på 15,4 millioner kroner mod 15,7 millioner kroner året før.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende