23948sdkhjf

Dansk fødevaresikkerhed promoveres i Sydkorea

Fødevareministeren er på vej for at fortælle om fordelene

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen rejser i dag til Sydkorea, hvor han ikke mindst har i sinde at gøre sydkoreanerne klogere på den høje danske fødevaresikkerhed.

Under besøget skal han blandt andet møde sine koreanske ministerkollegaer og en stor, koreansk fødevareproducent samt overvære Københavns Universitet underskrive en aftale med Seoul National University om forskningssamarbejde.

Esben Lunde Larsens tre-dages besøg i Sydkorea er led i et større eksportfremstød sammen med blandt andet Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.   

-  Sydkorea er en stor aftager af danske fødevarer – og den relation vil vi gerne udvikle endnu mere. Derfor ser jeg også frem til at fortælle om vores gode fødevaresikkerhed, siger Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet var Sydkorea Danmarks 16. største eksportmarked for varer i 2015. Landet aftog for cirka 6,4 milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078