Kartoffelavlerne vs. Kartoffelpakkerne
De danske kartoffelpakkerier beskyldes for at være for dårlige til at sælge kartofler. Det er kartoffelavlerne, der står bag kritikken.
- Pakkerierne skal være mere professionelle, eller hyre nogle professionelle folk til at sælge deres varer. De er gode til at pakke kartofler, med gode til at sælge kartofler det er de ikke længere, siger Birger Jensen, formand for Dansk Kartoffelproducent Forening i Vemb.
Når pakkerierne ikke får en god pris for kartoflerne, så kan de heller ikke betale en god pris hos avlerne.
- Vi oplever, at mange kartoffelavlere har et stort behov for likviditet nu, og det betyder, at de føler sig pressede til at sælge nu, i stedet for at vente lidt, siger Brian Lauridsen, direktør hos kartoffelpakkeriet VK Kartofler.
Om godt tre uger skal parterne mødes og diskutere fremtiden.
Kilde: TV2 Midt-Vest