23948sdkhjf

Bornholms Andelsmejeri mærker ikke konkurrence fra billigmælk

Bornholmerne er trofaste over for det lokale mejeri, der nægter at følge strømmen af prisnedsættelser.
Mejeriet har oplevet et lille fald i salget af mælk fra 1. til 2. kvartal i år, men ikke mere end faldet på landsplan. Så situationen er status quo, konstaterer mejeriets direktør Per Olesen ifølge Bornholms Tidende.

Hvis det pludselig bliver svært at matche de øvrige mælkepriser, vil mejeriet i stedet anvende mælken til andre produkter, som eksempelvis ost, hvor der er bedre økonomi i produktionen, oplyser man over for avisen.

De bornholmske mælkeproducenter, der ejer Bornholms Andelsmejeri i Klemensker, afregnes i øjeblikket med 2,19 kr. a conto for et kilo mælk. Det er 40 øre over Arlas afregning til sine leverandører.

Kilde: Bornholms Tidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062