23948sdkhjf

Kæmper for datomærkning på æbler

Ofte ligger friske æbler side om side med et år gamle æbler, og forbrugerne har ingen jordisk chance for at se forskel. Socialdemokraterne rejser nu forslag til regeringen om en mærkningsordning.
Det kan som forbruger være svært at se forskel på friske æbler og æbler, der har været opbevaret i kølehuse eller er blevet gasset med SmartFresh. Og det er ikke i orden, mener folketingsmedlem Benny Engelbrecht.

Han håber en mærkningsordning vil kunne fremme salget fra de danske lokale plantager, udtaler han til JydskeVestkysten.

- Det behøver ikke være så svært. I dag er æbler allerede mærket efter, hvilket land de kommer fra. Det vil være let at føje en dato til det. Vi giver også gerne tid til branchen, så de kan udtænke en metode med så lidt administration som muligt, fortæller Benny Engelbrecht til avisen.

Ifølge det socialdemokratiske folketingsmedlem er regeringen lydhør over for idéen, men har endnu ikke fremsat et konkret lovforslag.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063