23948sdkhjf

Kantineansatte har fået ny overenskomst

Højere genetillæg lørdag og søndag er en del af indholdet

Godt 7. 000 kokke, opvaskere, kantineassistenter, catere og smørrebrødsjomfruer, der er ansatte i private kantiner, har fået ny overenskomst. Det skriver Fagbladet 3F.

Overenskomsten byder blandt andet på et højere genetillæg til dem, der arbejder lørdag og søndag i landets kantiner.

Genetillæggene på de to dage er ikke blevet reguleret i seks år, så Birgit Petersen, der er forhandlingssekretær i 3F Privat Service, Hotel og Restauration og forhandler af kantineoverenskomsten, er tilfreds.

- Vi har fået reguleret alle genetillæg, og tidspunkterne er harmoniseret, så der kommer til at ligge flere dyrere nattimer lørdag og søndag nat. Det er jeg meget tilfreds med, siger Birgit Petersen.

Derudover kan kantineoverenskomstens samarbejdsfond nu indgå aftale om, at arbejdsgiverne inden for DI-kantineområdet fremover kan bruge samarbejdsfonden til at betale differencen mellem lønnen til tillidsrepræsentanter og lønnen til de vikarer, der kaldes ind, når tillidsrepræsentanterne er på kursus eller lignende. Som det er i dag, bliver der næsten aldrig indkaldt vikarer for en tillidsrepræsentant, der skal på kursus.

De samme rettigheder, der er forhandlet hjem i Transportforliget, er også gældende i kantineoverenskomsten. Det betyder, at normaltimelønnen stiger med 2,50 kroner fra 1. marts de kommende tre år, at seniorer fremover kan afholde op til 32 seniorfridage finansieret af fritvalgskontoen, og at børnefamilier får ret til to børneomsorgsdage, fuld løn under forældreorlov og retten til barnets første hele sygedag, hvis barnet bliver sygt i løbet af en arbejdsdag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078