Dansk fødevareeksport halter
Den danske fødevareindustri presses fra flere europæiske markeder, som har indført statsstøtteordninger.Udfaldet er et fald i eksporten på 10 pct. i årets første seks måneder.
- Den samlede fødevareeksport er faldet mængdevis med 10 procent i årets første seks måneder. Jeg er ikke i tvivl om, at en stor del af forklaringen på det fald skyldes, at vores konkurrenceevne er blevet forringet som følge af, at en lang række af vores største konkurrenter har indført statsstøtteordninger, siger Claus Søgaard Richter, direktør i Landbrug & Fødevarer, til Berlingske Business.
Claus Richter angriber regeringen for at forholde sig alt for passivt:
- Der er et akut behov for, at regeringen vælger en anden tilgang til krisen. Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er altafgørende for den danske velfærd. Men regeringen lader stå til og ignorerer, at vi er på katastrofekurs. Der er brug for tiltag nu og her, der sænker omkostningerne for erhvervslivet lyder hans kritik.
Kilde: Business.dk