23948sdkhjf

Dansk gin vil være bartenderens foretrukne

Der er kommet et dansk bud på en anderledes gin. Den er lavet på plantesaft fra Hedehusene og har fået navnet Geranium Gin.
I sommeren 2008 fandt Hans og Henrik Hammer på at lave en ny gin, der skulle tage kampen op med de helt store mærker på markedet.

Henrik Hammer kunne i kraft af sin viden om gin, og som dommer ved internationale ginsmagninger, bedømme hvilke smagsnuancer ginen skulle indeholde for at ramme det ønskede resultat, og faderen Hans, der var kemiker, kunne fastsætte hvordan smagsstofferne kunne udvindes af de forskellige ”botanicals” som ingredienserne i gin kaldes på fagsprog.

Gin indeholder som udgangspunkt enebær, som ifølge EU regulativer skal være den dominerende smagsfaktor for at det kan hedde gin. Og uden at sætte traditionen over styr ønskede folkene bag den nye gin at skabe et nyt og friskere udtryk ”hvor vi fra starten vidste, at en særlig art af geranium kunne give den specielle smagsnuance som vi eftersøgte”, fortæller gineksperten.

- Min far vidste alt om, hvordan man udvinder æteriske olier fra planter, og mange gode aftener i hans køkken arbejdede vi med at destillere og udtrække de smagsgivende olier fra geraniumplanten, indtil vi til sidst havde den perfekte opskrift, forklarer han.

- Vi syntes der er et behov for en gin der passer til de nye tendenser inden for cocktailverdenen, hvor det er blevet populært at anvende friske bær og frugter samt mere eksotiske ingredienser, og da gin er ved at vinde indpas som den foretrukne spiritus blandt bartendere, var det oplagt at forsøge at lave en gin der ville passe til frugtagtige ingredienser, og samtidigt kunne indgå i de klassiske tørre drinks med f.eks. tonic og vermouth, udtaler Henrik Hammer.

Kilde: Geranium Gin

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078