19 verdensnyheder på VandTek 09
Nyhederne står i kø, når den nye konferenceudstilling VandTek 09 åbner dørene 11.-14. november i Odense. Her byder de 147 udstillere på intet mindre end 19 verdensnyheder.
- Det er utrolig positivt, at vi oplever så mange godkendte nyheder ikke mindst de flotte antal af verdensnyheder. Vi er stolte over den store interesse for vores nyhedssystem Vandmærket, hvor et ekspertpanel bedømmer nyhederne, fortæller Vandteks projektleder Mona Jakobsen, MCH.
3 stjerner er topkarakter
Et bredt sammensat ekspertpanel bestående af repræsentanter fra hele branchen bedømmer de indstillede nyheder og uddeler Vandmærket med op til tre stjerner på basis af nyhedskarakteren. Nyhederne bedømmes som Danmarksnyheder, Europanyheder og Verdensnyheder. I alt 82 nyheder har fået Vandmærke-stemplet – heraf er 19 altså blevet godkendt som verdensnyheder.
Flest spildevandsnyheder
Den sektor, som byder på flest nyheder, er Spildevand med 48 nyheder heraf én trestjernet verdensnyhed. Rent Vand får 20 vandmærker heraf tre trestjernet verdensnyheder. Afløbs-sektoren byder på 14 nyheder i alt.
Se alle Vandmærkerne på www.vandtek.dk
Fakta om VandTek09
VandTek 09 er en ny konferenceudstilling for vand og afløbsbranchen. Udstillingen arrangeres af MCH i tæt samarbejde med Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Scandinavian Society for Trenchless Technology (SSTT), Dansk Miljøteknologi, Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) samt Spildevandsteknisk Forening (STF). VandTek 09 finder sted 11.-14. november i Odense Congress Center.
Kilde: MCH