Tican med ny strategi
Et af hovedpunkterne i en ny strategiplan er, at slagteriet Tican skal agere som koncern for datterselskaberne i Polen og England. Det har bestyrelsen besluttet.
- Med den nye strategiplan får vi en række muligheder blandt andet i form af LEAN Production, som giver større værditilvækst med færre ressourcer. Desuden vil vi forstærke mærkevareproduktionen. Vi vil grave et spadestik dybere i markederne og endelig vil vi sikre leverancer af råvarer, siger Ticans administrerende direktør, Ove Thejls til Nordjyske.dk
Organisationen er i forbindelse med koncerntanken ved at udvide ledelsen til 10 personer, hvor datterselskaberne også får en plads.
Ove Thejls, der fortsætter som koncernchef, forventer, at den nye strategiplan vil sikre Ticans fremtid.
Kilde: Nordjyske.dk