23948sdkhjf

Mere kontrol med hakket kød

Fødevareminister Eva Kjer Hansen iværksætter en skærpet kontrol af slagterne i supermarkederne. Det sker på baggrund af afsløringer om snyd med mærkningen af fersk kød i visse supermarkeder.
Fødevarestyrelsen er netop gået i gang med en kontrolkampagne med ulovlig ompakning af færdigpakkede fødevarer. Aktionerne vil være rettet mod slagtere i supermarkeder.

- Denne uges afsløringer af ommærkning af hakket kød gør, at vi nu skærper kontrollen med slagterne for at finde ud af, hvor udbredt problemet er og for at få fat på eventuelle brodne kar blandt slagterne, der er parat til ulovligt at ommærke deres kød. Konkret vil Fødevarestyrelsen lave regnskabskontroller, hvor de går ind og tjekker om der er overensstemmelse mellem det købte og solgte og om mærkningen har været i orden, siger Eva Kjer Hansen.

Kontrolmetoden er særligt arbejdskrævende, da virksomheder, der overtræder de pågældende regler, gør det bevidst og derfor forsøger at skjule det. Men den er allerede blevet anvendt ved kontrollerne i de sidste uger, hvor der blev konstateret overtrædelser.

Under aktionerne vil der blive foretaget kontrol med mulig ulovlig ompakning af færdigpakkede fødevarer – det vil sige forskellige ferske, tilberedte og hakkede kødvarer samt pålægsvarer.

Kilde: Fødevareministeriet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078