23948sdkhjf

Danmark – en nation af kødspisere

Hver dansker spiser næsten 146 kg kød om året. Det gør os til verdens mest kødspisende nation.
En opgørelse fra World Resources Institutes viser, at danskerne er det mest kødspisende folkefærd i verden.

USA indtager en femte plads med 124,8 kg kød pr. indbygger om året. Det er 20 kg mindre kød, end det en dansker putter i munden på årsbasis. Lige efter Danmark kommer New Zealand, Luxemburg og Cypern.

Ifølge opgørelsen spiser vi med vores 146 kg kød 50% mere kød end tyskerne, og over dobbelt så meget kød, som de gør i resten af Skandinavien. Det skal dog tilføjes, at opgørelsen er i slagtekroppe, og derfor er det reelle tal for danskerne nok nærmere 120 kg kød pr. person.

For forsker på Københavns Universitets Institut for Humanernæring Anders Sjödin kommer undersøgelsens resultat ikke som nogen overraskelse.

- Danmark er et lille og rigt land, der har en lang tradition for at spise kød, fremhæver han over for Ingeniøren.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079