23948sdkhjf

Rise Bryggeri tror på fremtiden

Rise Bryggeri er kommet ud af seneste regnskabsår med et underskud på 1,7 mio. kr. Men administrerende direktør Niels Ørum-Nielsen tror på fremtiden.
Bryggeriets førstemand anslår, at bryggeriet kommer ud med et underskud på en mio. kr. i år og i 2010 håber han på et nulresultat eller måske et lille overskud. Det udtaler Niels Ørum-Nielsen til Fyns Amts Avis.

- Vi skal sælge mere øl både i Danmark og i udlandet, og vi skal fortsat have sænket vores produktionsomkostninger, understreger han.

Og salget i udlandet er med til at redde tabet på det danske marked, der indtil nu er 25 pct. lavere i forhold til 2008. Dermed er det samlede salg på niveau med året før.

En aftale med Netto om at sælge husets økologiske øl over hele landet gør, at Nils Ørum-Nielsen og medarbejderne tror på fremtiden. Men direktøren pointerer, at det er nu eller aldrig for Rise Bryggeri.

Kilde: Fyns Amts Avis

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078