Øko-producenter kæmper om guld
244 økologiske produkter dyster om at vinde Politikens Økologisk Guld.
- Tidligere var det godt i sig selv, når noget var økologisk. Men efterhånden som økologien udvikler sig og bliver mere industrialiseret, er det vigtigt at sørge for, at smagen også følger med, siger Jan Kragh Jakobsen, der sidder i panelet som præsident for Det Gastronomiske Akademi.
Dommerpanelet består desuden af kok og sølvvinder ved Bocuse d’Or Rasmus Kofoed, ejer af Restaurant Saison, Erwin Lauterbach, redaktør på Politikens Mad-sektion, Annette Nyvang, fødevarekonsulent i Økologisk Landsforening, Henriette Winther, samt tv-kok og madanmelder Adam Price.
Smag, duft og udseende tæller
De 244 økologiske produkter er inddelt i syv kategorier: kød og charcuteri, drikkevarer, kolonial, konfekture samt korn, mel og brød og desuden frugt, bær og grønt. Produkterne bliver bedømt
på smag, duft, udseende og evnen til nytænkning.
30 økologiske varer er nu udpeget til finalen og vinderne afsløres den 14. november, hvor der uddeles en Politiken Økologisk Guld i hver kategori samt ’Læsernes pris’.
Kilde: Politiken