23948sdkhjf

SCA fejer formidabel ulykkesstatistik

SCA Packaging Grenaa kan for første gang siden virksomheden blev etableret i 1965 glæde sig over et helt år uden arbejdsulykker.
Den flotte statistik blev markeret fredag med en flot middag til virksomhedens ansatte. 160 af virksomhedens medarbejdere tog del i festlighederne, skriver Randers Amts Avis.

- For fuldstændighedens skyld skal det siges, at vi i år har haft to mindre arbejdsskader, men de har ikke kostet fravær. Vi er heldigvis sluppet for alvorligere skader på arbejdspladsen, siger virksomhedens sikkerhedsleder Ninus Seistrup til avisen.

I den samlede SCA-koncern har man tidligere opereret med 200 dage uden arbejdsskader som et mål, der skulle udløse en gevinst til medarbejderne, men heller ikke dette tal er nogensinde blevet passeret. Den svenskejede papirkoncern råder over mere end 300 produktionsanlæg over hele verden og beskæftiger cirka 50.000 medarbejdere i over 50 lande.

Kilde: Randers Amts Avis

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125