23948sdkhjf

Friland hæver tillæg for svin

Det seneste års strukturændringer i kødselskabet Friland begynder nu så småt at slå igennem, og det er baggrunden for, at Friland i den kommende uge foretager en opjustering af markedstillæggene for slagtesvin. Samtidig fastholdes noteringerne på kvæg.
- Endnu er struktur-processen ikke slut, men vi begynder at se de økonomiske fordele ved at samordne nogle af selskabets funktioner med salgsapparatet i Randers, og de fordele lader nu gå videre til andelshaverne, siger direktør Karsten Deibjerg.

Tillægget for Frilandsgris hæves derfor med ti øre/kg, mens økologiske svin stiger med 25 øre/kg. Baggrunden for den højere stigning på økologiske svin er det fortsat gode salg - ikke mindst i form af en stadigt god eksport til Tyskland og Frankrig.

Strukturfordelene kommer også kvægproducenterne til gode - dog her blot i form af en fastholdelse af noteringen trods lidt vanskeligere markedsvilkår.

Prisen på økologisk oksekød fra malkekvæg præges af øgede tilførsler i indbindingssæsonen, mens salget af kød fra Frilands kødkvægsleverandører i højere grad end det økologiske kød mærker forbrugernes generelle tilbageholdenhed i butikkerne.

Kilde: Friland

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08