23948sdkhjf

Bagere vil skabe landsdækkende kæde af bagerier

To af Danmarks mest besøgte bagerier Lagkagehuset og Skallebæk Bageren går nu sammen om at skabe en landsdækkende bageri-kæde.
Lagkagehuset på Christianshavn og Skallebæk Bageren i Haderslev vil under det fælles navn Lagkagehuset etablere en række forretninger i hovedstaden.

- Det er naturligt for os, at udbrede vores gode brød flere steder i landet. Vores branche lider ikke så hårdt under krisen, som andre og danskerne skal jo have et eller andet godt når de sidder foran tv’et, siger Ole Kristoffersen, bager og indehaver af Lagkagehuset.

Inden for de næste tre uger åbnes to bagerier i hovedstaden, mens endnu et følger til januar. Hvor mange bagerier, der siden hen vil skyde op på landsplan, vil Ole Kristoffersen ikke ud med. Men han erkender, at der er flere på tegnebrættet.

- Vi skal udbygge langsomt, men sikkert. Og det gør vi nu. Tiden vil vise, hvor mange bagerier, der bliver plads til. Vi skal ikke vokse hurtigere, end vi har kontrol over det, siger han.

Pengene til udvidelsen er fundet igennem den skandinaviske kapitalfond FSN.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078