Produktiviteten skal i vejret
- Det er helt afgørende, at vi bliver mere produktive, hvis vi skal opretholde vores velstand i fremtiden, siger Landbrug & Fødevarers formand, Michael Brockenhuus-Schack i en kommentar til de økonomiske vismænds nyeste rapport.
Michael Brockenhuus-Schack deler vismændenes bekymring over, at den høje danske lønudvikling fører til tab af markedsandele.
- Lønomkostningerne herhjemme er i forvejen blandt de højeste i verden. Det er derfor af afgørende betydning for dansk økonomi, at den danske lønudvikling ikke fortsætter med at være højere end vores konkurrenters.
Michael Brockenhuus-Schack opfordrer vismændene til at fremlægge forbedringer af eksportkon-kurrenceevnen gennem forbedringer af erhvervslivets rammevilkår:
- De internationale handelsspilleregler er under stærkt pres af den økonomiske krise, og det rammer særligt vores store eksportorienterede erhverv. Mange af konkurrentlandene har lempelige eller sågar statssubsidierede rammevilkår, hvilket gør det helt uholdbart med de svære danske rammevilkår.
Kilde: Landbrug & Fødevarer