Fisk som aldrig før
Salget af fisk stiger. Det skyldes i høj grad de mange sager om dårligt kød, erkender sekretariatsleder i brancheforeningen Danmarks Fiskehandlere.
De danske fiskeforretninger kan melde om fremgange på op til 15%. Også hos Dansk Supermarked har man registreret en mærkbar ændring.
- Vi kan se fremgang i salget af både frisk og frossen fisk. Discountbutikkerne er især godt med, men vi ser faktisk positive tal over hele linjen, siger Lars Erik Larsen, der er indkøbschef i Dansk Supermarked.
Kilde: Dagbladet Børsen