Turbo på Jacobsen Bakery
Jacobsens danske småkager sælger som varmt brød i hele verden, og det får bageriet i Hedensted til at udvide med 800 kvadratmeter og skrue op for produktionen.
Og virksomhedens virkelyst, kreativitet og skabertrang bliver i dag hyldet af DI, der tildeler bageriet sin lokale innovationspris.
Bageriet har hovedsæde i Hedensted, beskæftiger ca. 75 ansatte og producerer ca. 600.000 dåser småkager om ugen, som eksporteres til 80 forskellige lande. Omsætningen lyder på godt 175 mio. kroner om året.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad