23948sdkhjf

Kok vil åbne 15-20 madmarkeder

Ny kæde lægger ud med tre butikker i Aarhus-området

Martin Ib, der i forvejen driver frokostfirmaet Spiseriet 8000, er klar med et nyt koncept med navnet MIB Madmarked. 

Det første butik med fortrinsvis danske og økologiske varer er netop åbnet i Aarhus, hvor yderligere to snart følger efter. Og ifølge planen skal det udvikle sig til en kæde med 15-20 butikker i Jylland og på Fyn i løbet af de næste tre år, skriver Århus Stiftstidende.

- Det startede med, at jeg ville lave noget ordentlig takeaway, og så udviklede ideerne sig. Nu er det blevet til et marked, hvor man ikke bare kan få forskellige takeaway-retter, som man selv kan varme, men også morgenbrød, pizzaer og smørrebrød. Vi holder åbent det meste af dagen og vil dermed dække behovet for både morgen, frokost og aften, og vi sælger desuden forskellige varer som mejeriprodukter, mel, olier og eddiker samt diverse drikkevarer, fortæller Martin Ib til avisen.

Han er uddannet kok og tjener og har tidligere har drevet restaurant MIB i Aarhus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078