23948sdkhjf

Vegansk svipser hos Premier Is

Mælkefri is indeholder alligevel spor af mælkeprotein

Premier Is har tilbagekaldt partier af de veganske is Fri Kæmpe Eskimo og Fri Jordbær Vaffel, fordi der er fundet spor af kasein/mælkeprotein i produkterne.

Og det fund går ikke, idet isene bliver markedsført over for veganere som værende helt fri for animalske ingredienser.

Kæmpe Eskimo'erne er fremstillet 20. januar i år, men allerede ugen før var der kaseinproblemer på mejeriet i Thisted. De tilbagetrukne jordbærvafler er således fremstillet 13. januar, oplyser Fødevarestyrelsen. 

Isene er solgt til Iskiosker og is-udsalg over hele landet samt til SuperBrugsen, Kvickly, Meny, Min Købmand, Spar og Kiwi-butikker.

Ud over at veganere ikke vil have mælkeprotein, kan det også udløse en allergisk reaktion hos personer med mælkeallergi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08