Robot-forskere vil lave automatisk frugtplukker
Med Robocluster i spidsen vil en række forskningsinstitutioner og virksomheder påbegynde et nyt projekt om automatisk frugtplukning.
I det første projekt var målet at vise, at automatisk frugtplukning kunne lade sig gøre, og resultaterne herfra skal man følge op på.
Robotten skal afprøves
- I det nye projekt Automatisk Frugtplukker skal robotten bygges og derefter afprøves af frugtavlerne, siger Bo Genefke, fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, til centrets hjemmeside.
Ud over Teknologisk Instituts er Asa-lift, Designpartners, Kærsbo Frugtplantage, Agrotech, Århus Universitet og Københavns Universitet med i projektet der har RoboCluster som overordnet projektleder.
Midlerne til projektet skal blandt andet komme fra Højteknologifonden.