23948sdkhjf

Nu er 800 spisesteder med i Refood

Udviklingsbedrifter bliver præsenteret på generalforsamlingen
800 danske restauranter, cafeer, fødevareproducenter og institutioner er nu tilknyttet Refood-mærket, der kalder sig "Danmarks største sammenslutning mod madspild".

Selve certificeringen, som tydeliggør restaurations- og fødevarebranchens indsats mod madspild, fylder tre år, mens sammenslutningen Refood-mærket har været en forening i knap et år. Den første generalforsamling siden stiftelsen bliver holdt 15. maj på Axelborg i København.

En vigtig del af arbejdet i sammenslutningen består i udviklingsprojekter og vidensdeling blandt medlemmerne. Derfor vil nogle af årets mest spændende udviklingsbedrifter blandt foreningens stiftere, partnere og medlemmer blive præsenteret på generalforsamlingen, fortæller foreningen i en pressemeddelelse.

- Kantiner, restauranter og spisesteder er Danmarks frontløbere i kampen mod madspild, og mange køkkenprofessionelle har fået øjnene op for, at der er masser af penge at spare, når man først begynder at mindske madspild - og derved får man også større luft i budgettet til for eksempel økologiske råvarer, siger Selina Juul, bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen Refood-mærket og stifter af Stop Spild Af Mad.

Hun peger på, at det store fokus på reduktion af madspild er en af grundene til at madspildet i Danmark er reduceret betragteligt gennem de seneste seks-syv år.

- Det betyder så samtidigt, at mange af de lavthængende frugter nu er plukket, og derfor skal der innovation og samarbejde til for at rykke yderligere på området. Sammenslutningen Refood-mærket er en af de platforme, hvor man som fødevareproducent har mulighed for at finde sparring og inspiration, nævner Selina Juul.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078