23948sdkhjf

Danskerne sætter igen champagnerekord

For syvende år i træk er Danmarks import af champagne steget.

Danskerne er så glade for at drikke champagne, at der sidste år blev importeret knap 1.370.000 flasker champagne til Danmark - igen en ny rekord.

Det er syvende år i træk, at eksporten af champagne fra Frankrig til Danmark stiger, efter at finanskrisen satte en dæmper på salget i årene fra 2008 til 2011. Det viser en ny rapport fra
The Comité Champagne, der er brancheorganisationen for de franske champagneproducenter.

Sammenlignet med 2015 steg importen sidste år med 4.668 flasker. Siden 2012, hvor man rundede en million importerede flasker, er importen dog steget med hele 35 procent.

Den stigende efterspørgsel på champagne betyder, at Danmark indtager 16.-pladsen på listen over de lande i verden, som importerer flest flasker. Dermed overhaler vi herhjemme både nyrige og folkerige nationer som Kina, Rusland og Brasilien, fortæller en af de største importører, Pernod Ricard Denmark, i en pressemeddelelse.

Dyrere varianter 
- Forbrugerne har for længst rystet finanskrisen af sig, og det smitter positivt af på salget. Faktisk er danskerne så glade for champagne, at Danmark ligger i top 10, når vi måler importen pr. indbygger. Det hænder også ofte, at vores kollegaer fra de store markeder fortæller, at de er positivt overraskede over, hvor meget danskerne holder af champagne, siger
Antonio Duva, som er administrerende direktør for Pernod Ricard Denmark, i meddelelsen

Ifølge Pernod Ricard sælges omkring 25 procent af champagnen i detailhandlen, mens de resterende 75 procent især sælges i nattelivet og i restaurationsbranchen. I begge kanaler køber danskerne ikke bare flere, men i stigende grad også dyrere champagnevarianter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078