23948sdkhjf

Chipsglade asiater giver dansk kartoffelbranche succes

Asiatiske og amerikanske forbrugere får fabrikker til at udvide for næsten en milliard kroner.
Den danske kartoffel har stor succes, og det er ikke den velkendte, kogte kartoffel, der får den danske kartoffelbranche til at juble. I stedet er det sundhedsbevidste amerikanere og chipsspisende asiater, som sætter fart på kartoffelsalget.

Når man sætter sig til rette i sofaen og tænder for de helt store sportsbegivenheder, så hører der sig for mange også chips til. Og det smitter af på den danske kartoffelproduktion. Det skriver DR P4 Midt & Vest.

- Vi får en stigende middelklasse i Asien, som nu har råd til at købe flere af den slags produkter, som vi her i Vesteuropa har været vant til, og som de nu også ønsker derude. Fodbold er også blevet populært i Asien, og når de ser Champions League-kampe og følger med i EM og VM, vil de ligesom herhjemme have øl og kartoffelchips til, siger Nicolai Hansen, der er administrerende direktør på Kartoffelmelcentralen KMC i Brande til DR P4 Midt & Vest.

De seneste fire år er omsætningen på KMC steget med 248 millioner kroner, og i 2016 solgte virksomheden kartoffelmelprodukter for 1,2 milliarder kroner. Sundhedsbevidste amerikanere skæpper også godt til i firmaets pengekasse, fortæller DR.

- Kartoffelstivelse lever op til den moderne forbrugers krav. Det er en plantebaseret råvare, den er glutenfri, den er baseret på en GMO-fri råvare, og i et land som USA er det noget, som forbrugerne sætter mere og mere pris på. Det giver os helt klart medvind, siger Nicolai Hansen.

For at følge med har kartoffelmelsfabrikkerne i Karup og Brande planer om at udvide for samlet 785 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078