23948sdkhjf

Peter Larsen Kaffe går all in på certificeret kaffe

Lægger om efter at have testet folk i eksperiment
Peter Larsen Kaffe fortsætter det massive fokus på bæredygtig og fair kaffeproduktion og omlægger nu hele sortimentet af hele bønner til certificeret kaffe eller økologi.

Omlægningen kommer, efter at Peter Larsen for nylig har foretaget et eksperiment blandt kaffedrikkende danskere. Konklusionen var, at god samvittighed kan smages.

97,3 procent af de adspurgte, som deltog i testen, svarede, at den økologiske og Fairtrade-certificerede kaffe var bedst i forhold til en konventionel kaffe. Men testen bestod af den samme kaffe i begge kopper. Al kaffen var økologisk og Fairtrade-certificeret – den eneste forskel var, at den ene kop havde øko- og Fairtrade-mærket på sig.

- Eksperimentet sætter en tyk streg under, at god smag ikke kun findes i koppen – men også i købsprocessen. Flere og flere forbrugere er klar til at betale en smule mere for, at kaffen er produceret med særlige hensyn til både mennesker og miljø, siger udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe Lars Aaen Thøgersen i en pressemeddelelse.

Peter Larsen Kaffe var de første i branchen, der valgte at satse på økologi tilbage i 1990’erne. Og i dag tænker firmaet konsekvent økologi og certificering ind, når det udvikler og sender nye produkter på gaden.

- Kaffen er i fare. Klimaforandringerne risikerer at udrydde specialkaffen, og forskere vurderer nu, at halvdelen af verdens kaffedyrkningsarealer kan være forsvundet allerede i 2050. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på en mere bæredygtig vej. Peter Larsen Kaffe har valgt at gå all in på at omlægge vores kernesortiment til at være certificeret, konstaterer Lars Aaen Thøgersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064