23948sdkhjf

- Enormt digitaliseringspotentiale i fødevaresektoren

Landbrug & Fødevarer ser fremragende muligheder
Fødevareerhvervet kan forbedre produktiviteten med op til fem procent ved blot at udnytte eksisterende Big Data. Datamaterialet kan bruges til at producere mere effektivt og miljøvenligt, forbedre fødevarekvaliteten og øge sundheden, konstaterer Landbrug & Fødevarer i en kommentar til de ambitiøse anbefalinger, som regeringens digitaliseringspanel netop har offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer peger på, at danske landmænd og fødevareproducenter allerede er i fuld gang med at udnytte de digitale muligheder, blandt andet med overvågning af hvert enkelt stykke dansk oksekød fra stald til bord og monitorering af kyllingers vækst, så sygdom hos dyrene kan opdages tidligere og dyrevelfærden forbedres.

Men der er potentiale til langt mere, fastslår organisationen med henvisning til rapporten fra digitaliseringspanelet., som blandt meget anbefaler, at der etableres et ambitiøst vækst- og innovationsmiljø, hvor blandt andet arbejdet med Big Data og kunstig intelligens kan samles.

- I landbrugs- og fødevaresektoren er der store potentialer for både optimering og forretningsudvikling, men det kræver et stærkt samarbejde i og på tværs af værdikæder. Ved en mere målrettet indsamling og brug af fødevare- og landbrugsdata kan vi øge konkurrenceevnen samtidig med, at vi sikrer bedre fødevaresikkerhed, reducere miljø- og klimaaftryk og forbedre sundheden for både dyr og mennesker, siger Landbrug & Fødevarers direktør, Karen Hækkerup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203