23948sdkhjf

BornPoultry fik millionunderskud i 2009

Fjerkræslagteriet BornPoultry i Hasle på Bornholm kom ud af 2009 med et underskud på 4,5 mio. kroner.
Det oplyser selskabet efter generalforsamlingen torsdag, skriver P4 Bornholm.

Salget af de ferske BornholmerHanen og BornholmerKyllingen var på samme niveau som i 2008, på trods af den generelle nedgang i detailhandlen.

- Vi er naturligvis ikke glade for resultatet i 2009, men ledelsen har nu ryddet væsentligt op i forretningen, siger bestyrelsesformand Peter Brandt Koefoed.

Positive forventninger til 2010
Det er salget af et større ophobet frostvarelager, som giver selskabet et stort, men dog forventeligt tab.

Selskabet har også måttet foretage en afskrivning på udeståender på en større kunde samt på et lager af ældre emballage.

- Vi har allerede igangsat en række initiativer, der både salgsmæssigt og indtjeningsmæssigt vil medføre bedre resultater i 2010, vurderer administrerende direktør i BornPoultry Jørn Pedersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064