23948sdkhjf

Diplom-Is lukker fire afdelinger

Ledelsen i ismejeriet har besluttet at lukke fire afdelinger i Norge.
Afdelingerne i Tromsø, Haugesund, Sandane og Notodden bliver lukket.

- Hvis Diplom-Is skal udvikle sig og vokse med fortjeneste, må vi reducere vores omkostninger, siger Bjørn Moldskred, der er administrerende direktør i Diplom-Is.

Led i større plan
Siden 2007 har Diplom-Is gennemført et omfattende besparelsesprogram for at gøre organisationen mere robust og mindre følsom for markedssvingninger.

Dette har betydet mere effektiv produktion, tiltag for at reducere logistik- og distributionsomkostninger og lavere administrative udgifter.

Beslutningen om at nedlægge fire afdelinger er et led i det arbejde og vil blandt andet medføre en bedre udnyttelse af bilparken.

- Vi mener, at det vil styrke selskabet på sigt og give os en bedre ressourceudnyttelse i distributionsapparatet, siger Bjørn Moldskred og tilføjer:

- Vi beklager at de tiltag, vi nu har sat i gang, rammer nogen af vores ansatte.

Ikke tidspunkt endnu
Tidspunkt for nedlæggelsen er på nuværende tidspunkt ikke endelig bestemt.

Diplom-Is, der producerer is til de skandinaviske markeder, er et norsk datterselskab af den norske mejerigigant Tine.

Selskabet har omkring 30 medarbejdere i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078