23948sdkhjf

Irma stopper med at sælge skrabeæg

Kunderne vil have varer med høj dyrevelfærd, lyder det fra kæden
Først forsvandt æg fra burhøns fra detailkæden Irmas køleskabe. Nu er turen kommet til skrabeæggene, som fra mandag ikke længere vil være at finde i Irma.

Det oplyser Irma i en pressemeddelelse. Dermed kan der kun købes økologiske og biodynamiske æg samt æg fra fritgående høns i Irmas 80 butikker.

- Vores kunder ønsker ganske enkelt ikke at købe skrabeæg, men vægter i stedet varer, der er produceret med endnu større hensyn til dyrevelfærden.

- Derfor fjernede vi i sin tid buræg, og derfor fjerner vi nu også skrabeæggene fra hylderne, siger Søren Steffensen, direktør i Irma, i meddelelsen.

Ifølge æggeproducenten Danæg kommer skrabeæg fra høns, der går frit rundt i et hønsehus, men som ikke har adgang til at komme udenfor. Der må være op til ni høns per kvadratmeter.

Økologiske æg kommer derimod fra høns, der skal kunne gå udenfor. Der må højst være seks høns per kvadratmeter i et økologisk hønsehus.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078