23948sdkhjf

En isdrøm bliver til virkelighed

Vegansk, håndrørt is bliver lanceret i Thy
Claus Sørensen, som er indehaver af sandwichforretningen Kvix på havnen i Thisted, åbner fredag 2. juni Ismejeriet Thy.

For Claus Sørensen er det som en drøm, der bliver til virkelighed, når han lancerer sin veganske is, håndrørt i Thy og med rene råvarer fra Thy.

Claus Sørensen har tidligere haft et samarbejde med Paradis-is, men den kontrakt er han nu kommet ud af.

Fremadrettet har han indgået samarbejdsaftale med Dragsbæk A/S.

Det er et projekt, der har været adskillige måneder undervejs, men det er altså først nu, at Claus Sørensen tør byde på smagsprøver i fuld offentlighed.

31. januar lukkede han Frokostfabrikken på Pantervej i Thisted. Det var efter kun trekvart års drift. Årsagen var enkel - der skulle ske noget nyt i lokalerne, for ismaskinerne skulle rykke ind.

Uanset hvad vejrguderne byder på fredag, så er der gratis is mellem 14 og 17 hos Kvix.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078