23948sdkhjf

Carlsberg og Arla vælter sig i international medieomtale

Danish Crown halter langt bagefter på tredjepladsen

Carlsberg og Arla er de to danske fødevarevirksomheder inden for FMCG (Fast Moving Consumer Goods), som har høstet mest medieomtale ude i verden det seneste år.

Det viser en ny undersøgelse fra analysevirksomheden Meltwater.

Carlsberg slår Arla i samlet omtale, men Arla dominerer de amerikanske og kinesiske medier, konstaterer undersøgelsen.

Meltwater har analyseret international omtale af nogle af de største fødevarevirksomheder inden for FMCG. Et datamateriale, der omfatter godt 80.000 udenlandske artikler.

- Carlsberg og Arla klarer sig rigtig flot på medieomtale i udenlandske medier. Det seneste år er Carlsberg omtalt i godt 42.000 internationale artikler, mens Arla blev omtalt cirka 32.000 gange.

- De klarer sig dermed markant bedre end andre danske fødevarevirksomheder. Til sammenligning er Danish Crown, som ligger på tredjepladsen, omtalt knap 3.000 gange. Det vidner om, at Arla og Carlsbergs brands står stærkt i udlandet, siger Christian Pedersen, direktør i Meltwater Danmark.

Mængden af omtale af de store danske fødevarevirksomheder i udenlandske medier varierer dog fra land til land. For selv om Carlsberg opnår mest medieomtale på verdensplan, betyder det ikke, at de dominerer mediedækningen i alle lande. I USA, hvor fødevarevirksomhederne samlet set er omtalt flest gange, vinder Arla på antallet af omtaler. Her står Arla for 60 procent af omtalerne af de to store fødevarevirksomheder, og også i Kina er Arla foran Carlsberg på omtale.

Til gengæld klarer Carlsberg sig bedst i Rusland, hvor hele 94 procent af artiklerne om de to fødevaregiganter omhandler Carlsberg.

Meltwater har indhentet og analyseret 79.819 internationale artikler, der omtaler ni af de største danske fødevarevirksomheder inden for FMCG i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017.

Listen over de mest omtalte danske fødevarevirksomheders internationale medieomtale ser sådan ud, med antallet af omtaler angivet efter virksomhedens navn:

Carlsberg 41.945

Arla Foods 32.260

Danish Crown 2.881

Royal Greenland 1.414

Merrild 457

Danpo 236

Kelsen Group 163

Tom's Group 77

Kohberg 67

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094