23948sdkhjf

Spritnyt whiskydestilleri klar til at åbne

Rømer-familien byder indenfor i gammelt DSB-værksted
Lørdag 10. juni åbner Nyborg Destilleri dørene for at vise alle, der har lyst, rundt i det spritnye, økologiske destilleri.

Destilleriet, der blandt andet laver whisky, er indrettet i et tidligere DSB-værksted i Nyborg, hvor der også er indrettet en restaurant. Indehaverne er Nicolai og Niels Rømer, der også står bag det økologiske Ørbæk Bryggeri på Fyn.

- Vi glæder os til at præsentere stedet. Vi ved, der er en dirrende forventning lokalt, men også hos andre rundt om i landet, der har spurgt til det. Så på dagen gør vi simplethen det, at vi åbner alle portene klokken 10, så folk bare kan komme ind og se stedet. Vi er på stedet, så man kan snakke med os, og vi vil gerne have, det bliver en rigtig folkefest, siger Kim Møller-Elsborg fra det nye destilleri til Fyens Stiftstidende.

På åbningsdagen bliver der blandt andet musikalsk underholdning med Nyborg Big Band og Lasse & Mathilde - og whiskysange med den lokale Irsk Trio.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095