23948sdkhjf

Endrup Andelsmejeri styrer mod et salg

Stor mejerikoncern er inde i billedet - og det er ikke Arla
Endrup Andelsmejeri øst for Esbjerg er i gang med "seriøse forhandlinger" om samarbejde eller et muligt salg af mejeriet.

Det skriver JydskeVestkysten, som nævner, at der bliver forhandlet med både danske investorer og en global mejerivirksomhed. Og sidstnævnte er ikke Arla, men "en stærk, udenlandsk mejerikoncern", fortæller mejeriets konstituerede direktør, Michael Zøhner, til avisen. Han understreger, at både et samarbejde og et egentligt salg kan blive udgangen på forhandlingerne.

Mejeriets bestyrelsesformand, Karsten Pedersen, siger til JydskeVestkysten, at det mulige salg nødvendiggøres af, en ny strategi for mejeriet kræver en række større investeringer. Strategien indebærer, at mejeriet i fremtiden vil satse på at producere Lurpak-smør og skære ned på osteproduktionen. Der skal således fokuseres på færre oste og primært på stærke, forædlede oste.

Den nye strategi kommer i forlængelse af, at Endrup Cheese, der er 100 procent ejet af Endrup Andelsmejeri kom ud af 2016 med et underskud på næsten 10 millioner kroner, hvor der i 2015 var et overskud på 43,4 millioner.

I den forbindelse blev direktøren gennem otte år, Carsten Frandsen, fyret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063