23948sdkhjf

Økologisk debatdag gav mange ideer

Alle ideer og forslag fra økologisk debatdag den 10. juni er nu tilgængelige på nettet. En af ideerne er at små økologiske firmaer skal samarbejde om eksport.
Der skal satses på udvikling af det gode økologiske brød, små økologiske virksomheder skal samarbejde om fremstød på eksportmarkedet, økologi skal være obligatorisk på landbrugs- og fødevareuddannelser, offentlige kantiner skal øge det økologiske udbud, og produktudvikling af ny, velsmagende økologisk mad skal støttes.

Det er blot nogle af de mange ideer, der blev genereret på Fødevareministeriets økologiske debatdag på Krogerup Avlsgård d. 10. juni.

80 mennesker fra økologisk primærproduktion, forskning, forarbejdning, afsætning og interesseorganisationer havde valgt at bruge dagen på at komme med bud på, hvad der skal til, for at opfylde regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020.

Høste grøn gevinst
- Danske forbrugere vil gerne have økologi, og i dag er det sådan, at vi importerer dobbelt så mange økologiske fødevarer, som vi eksporterer. Det billede kan vi ændre ved at fordoble det økologiske areal, og på den måde kan vi også høste den grønne gevinst i form af bedre miljø og natur, siger fødevareminister Henrik Høegh.

Forslagene fra debatdagen skal indgå i Fødevareministeriets arbejde med en økologipolitisk vision, som ministeren offentliggør i efteråret 2010.

Se rapporten .

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078